Jeg har bestræbt mig på forståelighed
og forsøgt at tale så det
jeg talte om
og de begrundelser jeg havde
og hensigter med min talen
kunne høres tydeligt
af dem jeg talte til

Men hvad har de forstået af det?

Jeg kan huske en vittighed
hvor et barn
der kom for sent i skole
skød skylden på glatisen
for hvert skridt frem var det
gledet to skridt tilbage

På lignende måde gik det mig

"Hvordan er du så overhovedet kommet hertil?"
spurgte læreren
"Ganske enkelt: Jeg opgav det
og forsøgte så bare
at gå hjemad."

På lignende måde gik det mig.

Jeg vil forsøge
ikke længere at bestræbe mig
på forståelighed
men blot gå tilbage til mig selv
i et hjem
som jeg gik ud fra
og som ikke længere findes

Vittigheden om glatisen
lo jeg af dengang
i skolen

Jeg husker den nøje endnu