Axel Andreasen:
I den lille Have
En ĝardeneto ĉe Pileallé
Tradukis: E. Windeballe
Muziko: Lauritz Hovald

I den lille Have.

I en Have med Huse, smaa og lave,
vi en Aften i den lyse Maj -
mellem Gynger og Folk i glade Klynger
mødtes første Gang paa Livets Vej.
I den lille Have i Pileallé
sad vi i et Lysthus og drak en Kop Te,
vi sang Duet mens Myggesværmen,
dansed' Ballet paa Lampeskærmen.
Vore Læber mødtes i Ny og i Næ,
og fra det gamle æbletræ
Blomsterne dryssed paa Bordet som Sne,
i den lille Have i Pileallé.

Mange Gange vi der har nydt de lange,
lyse Aft'ner under Løvets Hang.
Maanen smiled', men i min Arm du hviled',
og i Linden Nattergalen sang.
I den lille Have i Pileallé
drømte vi om Donau og Seinen og Spree,
flot i min Bil vi skulde knejse,
paa vor mondæne Bryllupsrejse.
Bil og Bryllupsrejse til Wien og Paris
bli'r kun en Drøm naturligvis,
men vi vil spise en Bryllups-Souper,
i den lille Have i Pileallé.

Alt forsvinder engang, men alle Minder
qm de glade Sommeraft'ner der,
vil vi samle til vi engang bli'r gamle
og man fældet har de sidste træ'r.
I den lille Have i Pileallé
skal de Børn, vi faar, dog ha' Lov til at se
vort Monogram paa Bøgestammen,
før den for Øksen synker sammen.
Husker du mit Løfte? Jeg hvisked' det blot,
men hvad det var, forstod du godt.
Om et Par Aar maa der dækkes til tre,
i den lille Have i Pilealle.

En ĝardeneto ĉe Pileallé.

En dometoj en ĝardeno bela
regis inter bomoj gaj' kaj ĝoj',
tie ni dum majvespero hela
renkontiĝis sur la vivovoj.
Jen ni en ĝardeno ĉe Pileallé
sidis en dometo ĉe taso da te'.
Kantis dueton ni kaj dume
kuloj baleton dancis zume.
Lipo tuŝis lipon dum ama kares'
floroj de la pomoarb' sen ĉes'
falis sur tablon blankigis ĝin tre
en la ĝardeneto ĉe Pileallé.

Dum somervesperoj en komuno
sidis sub folioj vi kaj mi.
Gaje alridetis nin la luno,
kantis najtingalo en tili'.
En la ĝardeneto ĉe Pileallé
revis ni pri Sejno, Danubo kaj Spre'.
En aŭto ni fiere sidos
al foraj lokoj ni rapidos.
Tamen vojaĝo, Vieno, Pariz'
restos nur reva paradiz'.
Sed ja okazos edziĝa supe'
en la ĝardeneto ĉe Pileallé.

Jaroj pasos, sed memoroj restos,
ĉiam ni konservos ilin por
havi, kiam ni maljunaj estos,
kaj la lastaj arboj estos for.
En la ĝardeneto ĉe Pileallé
niaj infanoj jen vidos ja, ke
nomojn ni ĉizis en la fagon,
kiu ja falos iun tagon.
Iam promeson al vi tie ĉi
flustrls mi, ĉu memoras vi?
Staros surtable tri tasoj, ĉu ne?
en la ĝardeneto ĉe Pileallé.

La esperanto-teksto el:
Programo: Komunaj Kantoj por la
60-a Universala Kongreso de Esperanto
Kopenhago 1975.